Huggable Ferrets

 En hvalp fra Huggable Ferrets

I dagene op til fødslen lader jeg tæven sove i et fødebur i mit soveværelse. Det vil også være det sted hvalpene vil vokse op de første uger af deres liv. Det vælger jeg for at der skal være så meget ro omkring min tæve og hendes hvalpe som muligt.
Når hvalpene så er omkring 4 uger vil de flytte ind i min stue, for at de kan vende sig til at der foregår ting omkring dem og deres bur. Jeg tror på at dette vil være med til at skabe dyr der ikke stresser unødigt.
Når jeg vurderer at de er klar til det, vil de også få lov til at rende frit i min lejlighed, sådan at de kan følge med i hvad mennesker foretager sig af spændende ting og sager. Jeg vil forsøge at inddrage hvalpene så meget som det lader sig gøre, for at fremme den naturlige interesse hos hvalpen, sådan at den senere vil have lettere ved at indgå i en ny families hverdag.
I begyndelsen af hvalpenes 10 leveuge vil de blive taget til dyrlæge, hvor de får et sundhedstjek, en chip og deres vaccination.

Alle mine hvalpe er i hænder flere gange dagligt, og lærer helt fra de er små af at bruge kattebakke, at drikke af drikkeflaske samt ikke at bide. De vil også være vandt til at spise tørkost, og have smagt forskellige former for BARF.

Alle hvalpe bliver solgt på kontrakt og jeg yder 2 års garanti mod arvelige defekter.

Make a Free Website with Yola.